Blodtryk i balance? Insulins overraskende rolle

“Træk vejret dybt ind … en gang til… Ja, jeg ved, at du ikke kan lide lægebesøg, men vær sød at sidde stille.”

Du prøver at slappe af, men mærker i stedet, at din puls accelererer. Manchetten klemmer på din arm, og du kniber øjnene sammen. “Tænk ikke på stress, tænk ikke på stress,” messer du for dig selv. “Ikke tænke på de ulæste e-mails, den rapport, der skulle have været færdig i går, eller den ansøgning om boliglån, du stadig mangler at tage dig af …

“140 over 90,” siger lægen og rynker panden. “Det er i overkanten.”

“Ja, duh”, tænker du. “Jeg har lige fyldt mit hoved med 99 problemer og nul løsninger på 30 sekunder, så det er ikke så mærkeligt, at mit hjerte er på overarbejde!

Genkendelig? Du er ikke alene. Selv om jeg gør mit bedste, er jeg stadig langt fra at være en mindfulness-guru. Mit “her og nu” kan også nogle gange være fyldt med alle mulige ting. Så snart nogen hiver blodtryksmåleren frem, stiger mine værdier, og min puls galopperer. “White coat syndrome” hedder det officielt, men jeg kalder det min “stressede kyllingetilstand”.

Hos mig skal blodtrykket altid måles på begge arme, eller jeg skal lave en afspændingsøvelse, før målingen er nogenlunde pålidelig. Og selv da forbliver den anspændt.

Men hvad er højt blodtryk egentlig?

Kort sagt: Det tryk, hvormed dit blod presser mod dine venevægge, er for højt. Det måles i to tal:

• Systolisk tryk (det højeste tal): Trykket, når dit hjerte trækker sig sammen
• Diastolisk tryk (det laveste tal): Trykket, når dit hjerte slapper af

Over 140/90 er det tid til at være opmærksom. Over 180/120 er det tid til at ringe med alarmklokkerne.

Og hvorfor er det dårligt? Fordi det kronisk overbelaster dit hjerte og dine blodkar, hvilket kan føre til hjerteanfald, slagtilfælde og – hvad mange ikke ved – alvorlige nyreskader. Det skyldes, at dine nyrer indeholder bittesmå blodkar, som bliver beskadiget under højt tryk. Efter 50-årsalderen mister vi alligevel nyrefunktionen, men højt blodtryk fremskynder denne proces dramatisk. Derfor ser man flere og flere mennesker, der kæmper med nyreproblemer senere i livet, ofte uden at der er nogen forbindelse til blodtrykket.

Den overraskende forbindelse til insulin

Det er her, det bliver interessant. En af mine kolleger kæmper i øjeblikket med et stædigt højt blodtryk og er på udkig efter løsninger. Hvad der er mindre kendt, er, at insulinresistens kan være en vigtig, ofte overset faktor.

Hvordan virker det? Insulin er ikke kun det hormon, der regulerer dit blodsukker. Det har også en direkte indvirkning på dine blodkar og nyrer. Med insulinresistens:

1. Bliver dine blodkar mindre følsomme over for insulins afslappende virkning? (Ja, du læste rigtigt – insulin er faktisk en vasodilatator! Det holder dine blodkar smidige og afslappede. Ved insulinresistens mister dine blodkar denne ‘chill mode' og forbliver stramme og indsnævrede, hvilket hæver dit blodtryk).
2. Dine nyrer tilbageholder mere natrium (salt) og vand. Det øger blodets volumen, hvilket direkte øger dit blodtryk. Det er som en haveslange, du presser mere vand igennem – trykket stiger.
3. Dit sympatiske nervesystem (kamp- eller flugttilstand) bliver mere aktivt. Det er, som om din krop konstant er i en mild paniktilstand, selv når du ser Netflix. Eller du sover “afslappet” om natten med T-Rex-arme klemt under hagen (IKKE!).

Forskning viser, at mennesker med insulinresistens har op til to gange større risiko for at udvikle højt blodtryk.
Chokerende, ikke?

Er jeg insulinresistent uden at vide det?

Det er muligt! Her er de tegn, du måske kan genkende:

• Træthed efter måltider (eftermiddagsdykket er ikke normalt!)
• Mavefedt, der bare ikke vil forsvinde på trods af forsøg på at tabe sig
• Konstant trang til søde eller kulhydratrige fødevarer
• Hormonel ubalance (menstruationsproblemer, PCOS)
• Højt blodtryk (overraskelse!)
• Forhøjede kolesterolniveauer
• Hudproblemer som akne eller hudmærker

Hvordan bliver man egentlig insulinresistent? Et eventyr for voksne

Forestil dig dine celler som små huse med dørklokker (receptorer). Insulin er postbuddet, der banker på døren med en pakke sukker. “Hej, speciallevering! Energipakke til dig!”
Men hvad sker der, når postbuddet kommer forbi hver dag, flere gange om dagen? Først åbner du pænt: “Tak, hr. insulinpostbud! Kom ind med det sukker!”
Efter et stykke tid bliver du træt af det: “Igen det postbud? Jeg har allerede fået tre energipakker i dag!” Du tager dine hovedtelefoner på og lader, som om du ikke er hjemme.

Det er insulinresistens i en nøddeskal: Dine celler ignorerer boblen. Men sukkeret skal jo et sted hen. Og hvad sker der så? Din bugspytkirtel tænker: “Hmm, mærkeligt, cellerne reagerer ikke. Jeg sender flere postbude med flere pakker!” Insulinproduktionen stiger, mens dine celler bliver mere og mere tunghør.

Til sidst har du en situation, hvor postbudene (insulin) ophobes i din blodbane og desperat leder efter en celle, der kan åbne døren, mens sukkerpakkerne bliver på fortovet og vandrer rundt i dit blod. Hvad er resultatet? Højt blodsukker OG højt insulin. Et dobbelt slag for dit helbred.

Og hvor kommer alle de pakker fra? Du kan gætte det: Den konstante strøm af hurtige kulhydrater, sukker og ultraforarbejdet mad. Det er som at tilmelde sig 37 forskellige onlinebutikker, der alle sender daglige leverancer. Det er ikke underligt, at dine celler på et tidspunkt siger: “Nok er nok!”

Min egen historie? Jeg led af forhøjet blodtryk, da jeg var 10 kilo tungere og kronisk stresset. De ekstra kilo, især omkring taljen, var et klart signal om insulinresistens, som jeg ikke erkendte på det tidspunkt. Og endnu en gang tak til min altid taktfulde nabo, som muntert blev ved med at spørge mig hver måned, om jeg var gravid igen.

De 4 søjler i en glukosebevidst livsstil

I mit GOOD. community guider jeg folk mod en glukosebevidst livsstil. Ikke fordi det er trendy, men fordi det kan forbedre dit blodtryk, dit energiniveau, dine hormoner, din vægt og dit inflammationsniveau. Win-win-win-win-WIN!

1. Ændr din bestilling af måltider

Ligesom vi diskuterede i min blog om hormonbalance: Spis først dine grøntsager og proteiner og derefter dine kulhydrater. Det er ikke bare et trick. Undersøgelser viser, at denne rækkefølge kan sænke glukosestigningen efter et måltid med op til 30 %. Lavere insulintoppe betyder i det lange løb: mindre insulinresistens og lavere blodtryk.

2. Tilsæt fibre til ALT

Mine medlemmer sværger til mit ekstra-fibre-rige-glutenfri-proteinbrød (ja, det er en stor mundfuld, ligesom brødet selv). Hvorfor? For fibre stabiliserer dit blodsukker, giver næring til dit mikrobiom og holder dig mæt.

Jeg smider hørfrø og chiafrø og andre fibre i alt – smoothies, yoghurt, salater og endda i mit tyske, genetisk programmerede “Kaffee und Kuchen”-øjeblik. For ja, mellem 15 og 16 vågner tyskeren i mig og skriger efter et stykke kage. Ingen tysker undslipper dette kulturelle imperativ, tro mig!

Men i stedet for den traditionelle Schwarzwälder Kirschtorte mæsker jeg mig i mit megalækre bananbrød, som stiller min trang uden at få mit blodsukker (og dermed mit blodtryk) til at stige.

Vil du have disse opskrifter? Bliv en del af GOOD. fællesskabet!

3. Træn efter dit måltid

En kort gåtur på 10 minutter efter måltidet kan sænke dit blodsukker med 30-40%. Har du ikke tid? Lav 2-3 minutters squats eller burpees i køkkenet, mens du vasker op. Ja, dine bofæller vil kigge mærkeligt på dig. Men det er det hele værd alligevel.

4. Stresshåndtering er ikke til forhandling

For mig ligger løsningen på højt blodtryk helt klart i stressreduktion. Når vi er stressede, pumper vores krop kortisol og adrenalin ind i vores system, hvilket direkte øger vores blodtryk og sænker vores insulinfølsomhed.

Min daglige, ufravigelige rutine:

• 10 minutters åndedrætsøvelser om morgenen
• En daglig gåtur udenfor, uden telefon
• At sætte grænser (dette var en game-changer for mig!)

Det starter med bevidsthed

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at en glukosebevidst livsstil har forandret mit helbred. Mit blodtryk er nu stabilt, min energi er konstant, og ja, de ekstra 10 kilo er forsvundet.

Den naturlige støtte, der gør en forskel

Ud over disse livsstilsjusteringer har jeg også opdaget, at visse nutraceuticals fra doTERRA virkelig kan gøre en forskel. Tænk på det som turboen på din sundhedsmotor – du kan sagtens køre uden, men med vil du komme hurtigere frem.

MetaPWR-serien er min personlige favorit til glukosestyring. Den indeholder naturlige forbindelser, som hjælper din krop med at håndtere sukker mere effektivt. Og nej, det er ikke en magisk pille, du kan sluge, mens du sluger en pose chips (selvom vi alle ville ønske, vi kunne det nogle gange). Det er vinden i ryggen, når du træder i pedalerne mod et sundere liv.

Man skal heller ikke undervurdere kraften i æteriske olier. Min morgen starter med et glas vand med en dråbe citronolie som standard – det støtter min lever, som igen hjælper med naturlig afgiftning. Jeg kalder det min “indre udrensning” – meget mere effektivt end den bunke selvhjælpsbøger på dit natbord, som du alligevel aldrig læser!

Kraften i fællesskabet

Det smukke er, at du ikke behøver at være perfekt. Mit GOOD. fællesskab handler om progression, ikke om perfektion. Vi lærer sammen, deler opskrifter og fejrer de små sejre. Som når nogen for første gang bemærker, at de ikke længere har en eftermiddagsdip, eller når lægen er forbløffet over deres forbedrede blodtryksmålinger.

Vil du vide mere? Send mig en besked, og kom med i vores gratis Telegram-fællesskab. Vi har ikke kun seriøse sundhedsdiskussioner, men deler også sjove memes om nytten og ubrugeligheden af ernæringsrådgivning på Instagram.

For ja, sundhed er en alvorlig sag. Men det betyder ikke, at vi ikke kan grine af det.

P.S. Hvis du læser denne blog, mens du sluger en pose chips, så er der ingen, der dømmer dig! I morgen er en ny dag, hvor vi starter med små skridt. Du ved, hvor du kan finde mig, hvis du har brug for hjælp!

Ansvarsfraskrivelse: Denne blog er beregnet til at være informativ og ikke en erstatning for professionel medicinsk rådgivning. Hvis symptomerne varer ved, skal du altid konsultere en læge eller specialist.